Da jeg for mange år siden fik min første “egen” hund, begyndte jeg som så mange andre at lede efter gode råd og vejledning til, hvordan jeg skulle træne min kære hund bedst muligt. Jeg fik undervejs mange gode men også rigtig mange dårlige råd, og det gjorde mig noget forvirret mhp hvad der nu var det rigtige.
Den store øjenåbner for mig, var da jeg kom på et weekend-kursus i klikkertræning med Karen Ulrich (fra Hund & Træning) – og så faldt brikkerne på plads i mit hoved – det var det her, jeg skulle bygge videre på.
Med årene har min interesse udviklet sig fra at gå på kurser for at blive dygtigere til at træne mine egne hunde til at tage store uddannelser mhp. at træne andre hundeejere i at træne deres hunde. Se mere under UDDANNELSER
For ca. 10 år siden startede jeg min lille hundeskole som et fritidsprojekt med lidt spredt undervisning, men fra sommer 2019 blev Klikkerhunden.dk et fuldtidsprojekt. Lige for øjeblikket har jeg ikke så mange hold, men fokuserer mere på adfærdsrådgivning og enetimer mhp løsning af trænings- og andre problemer.
Med mine egne hunde har jeg trænet og konkurreret i DCH-program, Dansk Lydigheds program, Nosework og Rallylydighed.
Jeg har nu tre labradortæver: Twitter på 10 år blev Dansk Lydigheds Champion som 3 årig og har deltaget i DM i 2017 og 2018 i LP3 og i Rally 2020 og i 2021 og er mor til 23 (fordelt på tre kuld) og to af hendes døtre: Tessan på 6 år, der træner Nose work, LP og Rally og Tuppence på 4 år der træner LP, Rally, nose work og markprøvetræning.
Jeg har Dansk Kennelklubs Opdrætteruddannelse og Kennelmærke T-line www.tline.dk og på FB: https://www.facebook.com/tline.labrador/
.