MIX-hold for begyndere: Nose Work, Rally, Mantrailing og Hoopers

På MIX-holdet får du og din hund mulighed for “snuse” til flere af de sjove hundesportgrene I kan træne sammen.

Det kan være svært at vælge mellem de mange muligheder der er for træning med vores hunde. På dette hold får du mulighed for at finde ud af, hvilken sport der er JERES 🙂

Fundet 🙂

Hvad er Nose Work og hvad går det ud på?
Nose Work (NW) sporten stammer fra USA hvor den oprindeligt blev opfundet af en pensioneret politihundefører som en indholdsrig beskæftigelse af internathunde. Hunden lærer at finde duftkilder – på begynderholdet starter vi med lavendel. NW er for ALLE slags hunde. Hver hund arbejder alene uden forstyrrelse fra andre hunde.
Vi træner de 4 kategorier af NW-søg: inden- og udendørs, køretøjsøg og beholdersøg. Der trænes udelukkende med positive metoder.

Hvad er Mantrailing
Her går det ud på at finde et menneske der har gemt sig ved at følge det menneskes fært. Vi træner i spændende og udfordrende terræn.

Hvad er RALLY og hvad går det ud på? 
En glad sport for stort set alle typer hunde og mennesker. Rally lydighed består af en række øvelser, der er symboliseret ved hver sit skilt. En bane bygges op med et vist antal skilte og man går så banen rundt i en bestemt rækkefølge. Både hund og ejer skal lære noget nyt og ejeren skal lære det først! I skal lære hvad skiltene betyder, hvordan øvelserne udføres og at bevæge jer rigtigt ved og mellem skiltene (sætte fødderne rigtigt simpelthen!) OG så skal hunden også lære øvelserne.

Hvad er Hoopers
Hoopers er en ny sjov hundesport hvor hundene lærere at løbe igennem nogle stor buer, gennem tunneler, omkrig tønder mm. Ejeren står i midten og dirigerer hunden rundt. på banen.


Hvornår: Mandage kl. 11-12 : 4/5, 11/5, 18/5, 25/5, 8/6, 15/6-2020
Næste runde bliver MANDAGE kl. 10.00 : 22/6, 3/8, 17/8 og 31/8-2020

Hvor: Træningspladsen i Vinderød og Aggebogård, Aggebo Skovvej 2, 3230 Græsted

Hvordan: Udfyld blanketten https://klikkerhunden.dk/tilmelding/
Skriv lidt om dig og din hund og om jeres tidligere erfaring. Du modtager derefter en mail fra mig med bekræftelse på din plads på holdet.

Hvor meget: 1010 kr. Indbetales på Mobilepay 32568. Husk at skrive hundens navn og hold “Mix-hold 2020-2” på betalingen. Når betalingen er modtaget er du sikret din plads på holdet. Tilmeldingen er bindende.

Share