• © Klikkerhunden.dk

  • © Klikkerhunden.dk

  • © Klikkerhunden.dk

  • © Thomas Jensen

Rally

 

Hvad er RALLY og hvad går det ud på? 
En glad sport for stort set alle typer hunde og mennesker. Rally lydighed består af en række øvelser, der er symboliseret ved hver sit skilt. En bane bygges op med et vist antal skilte og man går så banen rundt i en bestemt rækkefølge.

Hvordan er kurset bygget op?
Både hund og ejer skal lære noget nyt og ejeren skal lære det først! I skal lære hvad skiltene betyder, hvordan øvelserne udføres og at bevæge jer rigtigt ved og mellem skiltene (sætte fødderne rigtigt simpelthen!) OG så skal hunden derefter også lære øvelserne.

Hunden skal lære øvelserne i småbidder så den har en chance for at gøre det rigtigt. blive belønnet og synes at det er en god leg (træne med succes) – langsomt, men sikkert mod målet.

Indhold i kurset
Kontakt til hunden er forudsætning for enhver træning og følge (gå pænt med kontakt til ejer) er "limen" i Rally så derfor starter hver time med kontaktøvelser og følge. Vi skal ikke lokke og larme for at få hunden med os – hunden skal arbejde i ro - rosen kommer efter at hunden har gjort det rigtige (så er der FEST!). 

Derudover skal vi lære følgende ”byggesten”: target – indtage plads – indtage sit og dæk og blive i positionen, indtage front (hunden sidder foran ejeren). Hvis man kan disse elementer, kan man udføre alle begynderskiltene. På begynderhold er H i snor hele tiden

Kurset består af 1 orienteringstime uden hund og 6 træninger af 1 times varighed.

Opbygning af undervisningstimen
Vi starter med ”opvarmning” med kontaktøvelser og følge hver gang. Edith introducerer det, der skal trænes og I går i gang hver for sig. Edith går rundt til de enkelte team. Husk at holde pauser.

Specielt ved de sværeste skilte tager vi dem sådan her: uden hund/med hund/uden skilt/med skilt og endelig flere skilte i sammenhæng på banen.

Vi slutter af med en bane hver gang. Spørgsmål er velkomne.

Vi træner både selve øvelserne og elementerne i fundamentet, som jeg lige har nævnt; men også andet som I kender fra KLIK-konceptet som leg, shaping, kontrol og desuden at være afbundet i snor (Hunden altså!) 

Der er lektier til hver gang – dem fortæller jeg jer efter timen og I får også hver gang i en mail herom.